EsbjergRevyen TOBAKSKULLER 2010! - Vi siger tak for i år og på gensyn i 2011.
Anmelderne skriver bl.a.:
BT 


- en tjep og let sommeranretning med gags, fjoget lir, musikalitet og venlig satire
Jydske Vestkysten 


- EsbjergRevyen spidder tidens mig-eri hos bla. Anders Lund Madsen i et topnummer
Ugeavisen Esbjerg 



- Årets revy er et formidabelt bud på en glad aften i byen [læs hele anmeldelsen]
Ugeavisen Ribe 



- Tobakskuller er en forrygende god forestilling – den bedste i flere år
Det er nu 8. gang, TOBAKSKULLER-revyen løber over scenen i den gamle tobaksfabrik, der danner rammen om hele regionens populære spillested Tobakken i Esbjerg.
Med den tidligere læsserampe som scene, har revyholdet landets vel nok længste scene at boltre sig på. Publikum sidder ved borde i den overdækkede gårdsplads mellem de to bygninger, der skaber den mest charmerende og
rustikke kulisse for revyen, man kan forestille sig, og på stolerækkerne på balkonerne har man fuldt udsyn over både salen og scenen.
TOBAKSKULLER-revyen, der henvender sig til hele det danske revypublikum, vil igen i 2010 byde på aktualitet, skarp satire, det gode grin, svingende musikalitet - ja, kort sagt det man forventer af en nutidig og moderne revy, der har humoren som sit væsentligste omdrejnings-punkt.
Velkommen og rigtig god fornøjelse!